Med baneåbningen den 29. april kl. 10 skydes sæsonen i gang. Denne dag hejses flaget og vi spiller forhåbentlig på banerne, så husk ketcheren. Der vil være kaffe, brød og Kurts berømte spejlæg.

Træningen går i gang den 1. maj:

Juniortræning
Der vil være juniortræning hver tirsdag og torsdag fra 16.15- 18.15. Nye spillere får en ketcher og kan prøve at spille gratis 4 gange, før de melder sig ind. Ved indmeldelse kan de beholde ketcheren. Træning er gratis for medlemmer.

I år deles spillerne op, så de nye og de øvede træner hver for sig. Vi har oprustet på trænerområdet. Christian står for juniortræningen, men får hjælp fra Emma, Marius og Jonas, som vil fungere som hjælpetrænere. Første gange er tirsdag den 1.5 og torsdag den 3.5. Giv gerne Christian besked, hvis du vil træne, så han kan planlægge. Telefon 52405354 Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Begyndertræning/voksenintro
Mandag den 7. maj har vi begyndertræning første gang. Det er fra kl. 19-21. Alle nye og gamle medlemmer kan bare dukke op på bane 1 og 2. Nye medlemmer kan komme og spille gratis 4 gange, før de melder sig ind. Ved indmeldelse kan man beholde den ketcher, man får udleveret første gang. Træning er gratis for medlemmer.

Seniortræning for øvede seniorer
Tirsdag den 1. maj kl. 19-21 er første gang vi har seniortræning for øvede seniorer. Denne træning kræver tilmelding til Martin Sommer på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på sedlen i klubhuset.

Onsdagsturnering og drop-in
Onsdagsturneringen starter onsdag den 2. maj kl. 18.30, drop-in søndag den 6. maj kl. 15-17.

Husk at betale kontingent på hjemmesiden! Der er åbnet for den nye sæson.

Tennissportens dag
I år deltager Tølløse tennisklub i den landsdækkende kampagne Tennisportens dag lørdag den 5. maj kl. 14-17. Nogen er måske stødt på reklamerne rundt omkring. Vi inviterer nye og gamle medlemmer til en festlig dag med spil og hygge.

Nye medlemmer skal bare dukke op, så får de en ketcher i hånden og bliver introduceret til spillet. Det gælder både børn, unge, voksne og ældre. Alle er velkomne.

Medlemmer af klubben skal endelig også dukke op. Der vil være opvisningskampe, motionistturnering og lidt forfriskninger. Det er muligt, at vi sætter gang i motionistturneringen allerede kl. 12 eller 13. Det kommer an på hvor mange, der tilmelder sig. Se og hør mere til baneåbningen. Så har vi forhåbentlig et program klart.