Tølløse Tennisklubs behandling af persondata

Som hovedregel kan du færdes på Tølløse Tennisklubs hjemmeside uden at afgive personlige oplysninger (f.eks. navn, adresse, e-mail m.v.). 

Hvis du melder dig ind og betaler dit årlige kontingent, beder vi om visse personlige oplysninger, så vi kan identificere dig f.eks.: navn, adresse, hjemkommune, e-mail, telefonnummer, fødselsdato, køn.

Vi indsamler kun relevante og nødvendige oplysninger for at kunne kontakte og betjene dig som medlem af klubben samt indplacere dig i relevante grupper (fødselsdato).

Dine personoplysninger ligger sikkert i vores medlemssystem, hvor kun få har adgang. Som medlem kan du selv logge på og se og redigere dine oplysninger. Hvis du ikke længere ønsker at være i vores medlemssystem, kan du bede om at blive slettet ved at sende en mail til medlemsadministratoren. 

Vi udsender informationsmails til dem, der ønsker det og har sagt ja til at modtage mails fra tennisklubben.

Når du betaler dit årlige kontingent, bør du altid lige tjekke, at de informationer, der ligger i medlemssystemet er opdaterede.

Tølløse Tennisklub kræver på intet tidspunkt, at du afgiver personfølsomme oplysninger på hjemmesiden. Vi beder dig kun om de personlige oplysninger, der er nødvendige, for at vi kan betjene dig.

De oplysninger du giver bruges kun i forbindelse med dit medlemskab af tennisklubben og videregives derfor ikke til tredjepart. Når din indmeldelse er gennemført, overføres oplysningerne til vores interne medlemssystem. 

Omtale på hjemmesiden

I forbindelse med arrangementer, turneringer m.v. omtaler vi klubbens medlemmer ved navn og ind i mellem med billede på klubbens hjemmeside og på klubbens Facebookside.

Hvis vi skal tage særlige hensyn, kan du altid kontakte webmasteren på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller tage fat i en fra bestyrelsen.

Billeder

Vi tager en del situationsbilleder i klubben, som vi bruger på hjemmesiden og på vores Facebookside. Som udgangspunkt må vi gerne lægge billeder ud fra klubbens arrangementer. Dog vil vi altid spørge om lov, hvis det er portrætbilleder og billeder af børn.

Hvis du ikke ønsker at blive fotograferet eller at få dit billede lagt ud offentligt, så sig til, så undgår vi selvfølgelig det, lige som vi til en hver tid sletter billeder, der er lagt op, hvis du ønsker det.

Se vores aftaler og politikker her:

Privatlivspolitik for Tølløse Tennisklub

Fortegnelse over behandling af persondata

Databehandleraftale med Conventus