Tølløse Tennisklub inviterer på sommertennisskole i sommerferien. Hvad enten du ønsker nogle sjove, lærerige eller hyggelige dage i din sommerferie vil du få en god oplevelse i Tølløse Tennisklub. Med en god blanding af lege, konkurrencer og træning lukker Tølløse dørene op for børn i alle niveauer - hvad enten du er en kommende verdensstjerne, eller du blot har det sjovt med sporten, vil der med garanti være plads til lige netop dig. Vi tilbyder gode faciliteter og super søde, sjove og dygtige trænere.

Tennisskolen vil ligge i uge 31 fra mandag den 30.7 til torsdag den 2.8 klokken 9 til 14, og der er senest tilmeldingsfrist den 16. juli. Tennisklubben ligger på Sportsvej 4, 4340 Tølløse. Det er ikke et krav, at du har tidligere erfaringer med sporten, så du skal ikke være bange for at melde dig til selvom du er helt grøn :)

Du skal medbringe en vandflaske og madpakke til hver dag samt sportstøj. Ketchere kan lånes i klubben.

Prisen er 300 kroner for at deltage på hele tennisskolen.

Tilmelding skal ske til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
For spørgsmål vedrørende tennisskolen kan jeg kontaktes på ovenstående mail.