Indendørsspil og træning er aflyst og generalforsamlingen er udsat

Vi må desværre nok erkende, at indendørssæsonen er aflyst, og at vi ikke kommer til at spille og træne, før grusbanerne er klar.

Indendørs træning aflyst
Dem, der var tilmeldt træning i hallen, skal kun betale halv pris, da vi kun nåede at træne en halv sæson. Pengene returneres snarest muligt.

Generalforsamling
Vi skal i følge vores vedtægter afholde generalforsamling i marts, men det kan vi ikke i år heller pga. coronarestriktioner. Den afholdes, så snart det er muligt.

Husk at vi har sat priserne op med 100 kroner for voksne og 50 kroner for børn & unge for et års medlemskab. Vi sender mail ud, når vi er klar til indmeldelse og fornyelse af medlemskab her på hjemmesiden.

Vi skal have nye medlemmer ind i bestyrelsen, så har du lyst til at være med, så tag fat i en af os i bestyrelsen.

Klargøring til sæsonen
Heldigvis er nogle flittige folk i klubben gået i gang med at ordne banerne, og vi håber på at kunne komme i gang i påsken så småt, hvis vejret vil.

Vi har planlagt grøn dag søndag den 11. april kl. 10-14, så sæt x i kalenderen. Her vil vi klargøre baner, ordne klubhus og udearealer, så vi er klar til sæsonstart. Hvis vi kan, spiller vi lidt drop-in efterfølgende.

Vi afholder tennissportens dag lørdag den 8. maj, hvor vi holder klubben åben og inviterer nye og gamle til spil, hygge og lidt mad/drikke. Så har du selv lyst eller kender du nogen, der gerne vil i gang. Så står vi klar denne dag til at tage i mod dig og dine venner.

Så snart vi har datoer og åbner banerne, melder vi ud til jer allesammen.

hilsen bestyrelsen