PADELBANER i Tølløse: Sådan støtter du som privat

Du behøver ikke at være virksomhed for at hjælpe os med at gøre drømmen om padelbaner i Tølløse til virkelighed. Vi håber og tror, at vi i løbet af 2022 kan etablere to baner med lys på parkeringsarealet ved indgangen til tennisklubben. Læs mere

Lige nu arbejder vi hårdt på at skaffe de sidste penge. Holbæk Kommune har allerede doneret 500.000 kroner. Vi lægger selv 100.000 kroner. Og så arbejder vi på at skaffe yderligere 300.000 fra fonde og sponsorer.

Men vi har også brug for opbakning fra alle venner, medlemmer, tennis- og padelfans eller bare fra dig, der synes, det vil være fantastisk med et nyt sportstilbud ved Tølløse hallen. Ethvert beløb – stort som lille – modtages med TAK.  

Som privatperson kan du støtte os på tre måder:

Du kan støtte os på tre måder. For at vi kan skelne den ene støtte fra den anden, har vi oprettet 3 forskellige mobilepay numre.

 1. Du kan indbetale et støttebidrag. Alle bidrag over 300 kroner giver mulighed for, at du kan få dit navn på en støttetavle, som opsættes på området. Indbetales på mobilepay 648749

2. Du kan forudbetale dit padelkontingent for det første år allerede nu. Hvis du er medlem af Tølløse Tennisklub, vil padelkontingentet udgøre 250 kroner om året oven i dit tenniskontingent. Hvis du kun ønsker at spille padel, vil det årlige kontingent være 500 kroner. Indbetales på mobilepay 668874.

3. Endelig får du muligheden for at låne projektet penge ved at købe klubobligationer til 1.250 kroner stykket. Du kan købe så mange, som du vil. Klubben køber obligationerne tilbage fra dig inden 5 år. Hvert år ved generalforsamlingen vil der blive trukket lod om, hvilken femtedel af obligationerne, der købes tilbage. Indbetales på mobilepay 620029.

Husk at skrive navn, adresse og email i meddelelsesfeltet, så vi ved, hvem der har støttet.

Hvis du ikke vil bruge mobilepay, kan du også indsætte beløb på konto i Sparekassen Sjælland - Konto nr. 0521 195789.

Kontakt en af os fra padeludvalget, hvis du vil støtte eller bare vide mere.

Nicolas Munkø: 2872 8842, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. ,

Bent Larsen: 20154190, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller

Jesper Knudsen: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Hvis padelbanerne - mod forventning - ikke skulle blive til noget, får du selvfølgelig alle dine penge tilbage.

 

 Klubobligation TTK Padelbaner