Ny i klubben

Der er mange og gode muligheder for at spille tennis i Tølløse. Vi har 5 gode udendørs baner, som vi spiller på fra omkring 1. maj til vinteren sætter ind. Om vinteren spiller vi nogle lørdage i hallen.

Duk op eller kontakt os, så kan du komme og prøve inden du melder dig ind. Men pas på, du bliver hurtigt afhængig wink

Begyndere

Hvis du ikke har spillet før eller kun har spillet kort tid, kan dukke op mandag til begyndertræning fra 19-21. Begyndertræning er gratis når man betaler kontingent, og vi træner i maj/juni og august/september. Det er Ole og Berit, der træner grundslag og spil på bane 1 og 2. Kontakt eventuelt Ole Jørgensen, hvis du vil høre nærmere eller hvis du vil ned og prøve at spille. Ole kan træffes på telefon 20215840 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vi har også drop-in hver søndag fra 15-17, hvor alle kan komme og spille tennis. Vi spiller fra maj til sneen falder.

Øvede

Hvis du har spillet før, er det måske en ide at dukke op til onsdagsturnering, så kan du lære nogle at kende og måske finde nogle at spille med som er på samme niveau.

Om onsdagen spiller vi double fra 18.30, alle kan komme og deltage, der er ingen tilmelding. Det koster 10 kroner, men så får du også en øl eller en vand, og så sidder vi og hyggesnakker lidt. Læs mere om onsdagsturneringen her.

Vi har også drop-in hver søndag fra 15-17, hvor alle kan komme og spille tennis. Læs mere om drop-in her, eller se i kalenderen.

Hvis du er lidt mere seriøs, er der mulighed for turneringer og træning med Martin Sommer. Der er også klubmesterskaber.

Når du melder dig ind, får du en nøgle til klubhuset og banerne, og så kan du komme og spille når det passer dig.

Hvis du vil høre mere om mulighederne, så kontakt Ole Jørgensen på telefon 20215840 eller mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Britt på 23303488 eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Juniorer

Hvis du er under 18 er der træning 2 gange om ugen, tirsdag og torsdag fra 16.15-18.15. Det er gratis når man betaler kontingent, som kun er 400 kr/år. Hvis du vil vide mere, kan du kontakte Christian, Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. 
Læs mere om juniorer her.

Pensionister

Klubben har en stor gruppe aktive pensionister, og der spilles mandag og torsdag fra 9-11. Her kan man bare dukke op, og der hygges også med kaffe og kage efter spillet. Hvis du vil høre mere, kan du kontakte Inger og Flemming.

Læs mere her: Pensionister

Indmeldelse og kontingent

Du kan melde dig ind og betale her på siden.
Det koster pr. år:
Børn til og med 17 år: 400 kr.
Unge 18 - 24 år: 500 kr.
Seniorer 25 - 64 år: 900 kr.
Seniorer fra 65 år: 700 kr.
Pensionister +80 år ved årets start: 350 kr.
Passiv 50 kr.
Familierabat: -50 % på 3. og efterfølgende personer i samme husstand.
Rabatten ydes på det billigste kontingent! (Kontakt evt. bestyrelsen for mere info)

Det er personens alder den 1. jan 2018, der afgør, hvilken aldersgruppe man tilhører.

Du kan melde dig ind online her.

Reservationsregler

Reservation af en bane sker for en time ad gangen i reservationsbogen i klubhuset.

Du må højest reservere 8 dage frem. Den dag du reserverer en bane tæller som første dag. Reservationen er kun gyldig når der står 2 medlemmers navne med både for- og efternavn. Der gælder dog en særlig regel, hvis du har en gæstespiller med.

Du kan først reservere en ny time, når du har spillet den reserverede time.

Du mister retten til banen, hvis du ikke har taget den i brug senest 10 min. efter spilletidspunktes start. Hvis du ikke kan bruge din time, så slet den hurtigst muligt i protokollen.

Bestyrelsen kan til klubformål reservere længere frem end 8 dage. Det samme er tilfældet med holdkampe, som på hverdagsaftener skal reserveres med egne navne. (D.v.s. alle navne på hjemmeholdsspillerne – du kan så ikke bruge dit navn, før holdkampen er spillet). Vær opmærksom på, at en holdkamp kan trække ud over den reserverede tid og skal spilles færdig. Du må max spille på 2 hold.

Juniorer må ikke reservere baner efter kl. 18 på hverdage (man. – fre.), med mindre andet er aftalt med bestyrelsen. Står en bane tom må juniorerne gerne bruge den.

Gæstespillere kan spille med. Dog højst 5 gange samme år. Der skal altid stå eget medlemsnavn og ”gæst” i protokollen, når du har en gæst med. Det koster 20 kr. pr. time, pr. gæst. Betaling til kassereren. Det kan du gøre, ved efter timen at komme 20 kr. i en kuvert, der ligger fremme i klubhuset, skrive dit eget og gæstens navn, og aflevere den i en postbakke på kontoret.

Med venlig hilsen
Tølløse Tennis Klub